ReQT Consulting rekrutterer til denne stilling på vegne af thansen gruppen – thansen i Danmark og Norden samt AD Danmark

Har du god forretningsforståelse, og trives du med en bred kontaktflade både internt og eksternt? Motiveres du af et job, hvor din mening tæller, hvor du får plads til at gøre en forskel, og hvor din udviklende og iderige tilgang er værdsat? Så er det dig, vi søger til denne nyoprettede stilling.

Om virksomheden

T. Hansen Gruppen A/S er grundlagt i 1991 af Bent Jensen og består i dag af thansen og AD Danmark. thansen er repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige som primær leverandør af et bredt produktsortiment til B2C via butikker og webshop. AD Danmark er gruppens professionelle leverandør og Danmarks eneste universaldistributør til autobranchen. For AD Danmark er kvalitet et nøgleord, og man ønsker at være et godt og seriøst supplement til autobranchens nuværende leverandører.

I thansen gruppen er der i dag samlet mere end 1.800 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 arbejder ude i butikkerne. En tydelig fællesnævner I hele thansen gruppen er, uanset om det er på det private eller professionelle marked, at der arbejdes efter kundeprogrammet ”ATK – Altid Tilfredse Kunder”. Med programmet er den klare målsætning altid at have kunden i centrum.

Om jobbet

Som reklamationschef får du en stor berøringsflade med alt, hvad der foregår i virksomheden omkring produkter og kundeservice. Du vil i jobbet opleve en stor bredde i arbejdsopgaver og får et stort ansvar for thansen gruppens fremtidige processer for håndtering af reklamationer og sager. Du vil agere bindeled til indkøbere og distriktschefer, som har den daglige kontakt med leverandører, butikkerne og vigtigst af alt kunderne.

Du bliver ansvarlig for opbygning og udvikling af hele thansen gruppens fremtidige reklamationsafdeling. Det bliver et kardinalpunkt, at der skabes nye procedurer for reklamationshåndtering, og at disse bliver implementeret bredt ud i organisationen og helt ud i de enkelte butikker. Afdelingen består i dag af tre medarbejdere, som glæder sig til at få deres egen leder som med nærvær og forretningsfokus kan skabe en motiverende arbejdsdag.

Forestående arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for udvikling og implementering af bedste praksis for reklamationshåndtering i fremtiden
  • Analysering af data og herigennem at få skabt de rigtige værktøjer til hjælp i dagligdagen
  • Udvikling af nye procedurer for at sikre historik og rapportering på reklamationer
  • At skabe en nysgerrighed hos medarbejderne på årsagerne til kundernes henvendelser
  • Opmuntring til et arbejdsmiljø med ejerskab og til at give kunden den bedste oplevelse

Om dig

Som person er du analytisk, du gennemskuer hurtigt sammenhænge, og du kan skabe processer, der virker. Du besidder gode menneskelige og kommunikative egenskaber, og du forstår at bruge dette positivt, uanset hvem du kommunikerer med. Du er omgængelig og nysgerrig, og du motiveres af en bred kontaktflade og mangeartede opgaver. Du er en selvstarter, der kan lide at være i gang og forstår vigtigheden i at skabe resultater. Du har en god dataforståelse, og du evner at omsætte dette til handlinger. Du er ikke bange for at træffe beslutninger, og når det kræves, kan du stå fast og være vedholdende.

Yderligere så kigger vi efter dig, som:

  • Har en god forretningsforståelse og en indre købmand, som er svær at holde tilbage
  • Er robust og kan håndtere, at tingene kan være konfliktfyldte
  • Er en igangsætter og iderig i din tilgang til udfordringer og muligheder
  • Er nysgerrig på produkter og årsager og ikke bleg for at undersøge tingene fysisk
  • Er en stærk kommunikator i skrift og tale, og du begår dig let på engelsk

Vi går ud fra, at du har erfaring fra en stilling, hvor salg, service, produkt- og kundehåndtering indgår. Din erfaring med branchen er ikke så væsentlig, det vigtigste er din forretningsmæssige forståelse og din motivation for at sætte dig ind i en ny branche og nye produkter.

 

thansen gruppen tilbyder

Et spændende job med masser af udviklingsmuligheder, i en koncern hvor ideer og meninger er værdsat, og der bliver lyttet.  En kultur præget af en uformel omgangstone med højt til loftet og plads til at fejre succeser. Du får engagerede og kompetente kollegaer og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø med klare strategier og visioner – og med plads til at have det sjovt.

Desuden tilbydes du:

  • En grundig introduktion til thansen gruppen og til de spændende udfordringer i jobbet
  • Et job med en bred kontaktflade og i en organisation, hvor entreprenørskab tilsmiles
  • Et samarbejde med engagerede kollegaer, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
  • Et job med stort udviklingspotentiale både fagligt og personligt
  • En løn, der forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

 

Ansøgningsfrist:

  1. 05.05.2024

 

Tiltrædelse:

Snarest muligt, dog senest den 01.08.2024.

 

Søg jobbet:

Du kan søge stillingen ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer. SØG HER

Du viderestilles til ReQT´s ansøgningsside.

 

 

Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som reklamationschef, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844.

 

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.