TML Safety engineering har travlt og søger en ny kollega til brandrådgivning hos deres kunder.

Har du et bredt brandteknisk kendskab og kan du engagere dig i kunders udfordringer og problemstillinger. Motiveres du af, at rådgive og bruge din alsidige erfaring til, at servicere og assistere kunderne med at opnå de optimale løsninger for dem. Har du yderligere lyst til at arbejde i et spændende teknisk miljø, med stor faglighed og ekspertise i specialiserede fagområder, så er jobbet som brandrådgiver hos TML Safety engineering lige noget for dig.

Du vil i jobbet hos TML Safety engineering bistå dine kollegaer såvel kunder med samarbejde og sparring omkring udfordringer, hvor du med din erfaring og viden går forrest i godkendelse og sikring af kundernes bygninger og anlæg.

Om TML Safety Engineering

TML  blev etableret I 2003 som specialiseret rådgivervirksomhed. TML safety engineering  er en virksomhed der idag beskæftiger sig med alle opgaver inden for arbejdsmiljø, maskinsikkerhed, brandrådgivning, kurser og ledelsessystemer. TML tilbyder b.la. kurser og rådgivning inden for ATEX / EX, CE-mærkning, autoriseret arbejdsmiljørådgivning, brandsikkerhed og brandrådgivning, risikovurderinger, functional safety og som arbejdsmiljøkoordinator.

TML rådgiver i hele Danmark og for Danmarks førende virksomheder inden for pharma, industri, olie og gas, og vedvarende energi. Læs mere på https://tml-as.dk/.

Om jobbet.

I din rolle som brandrådgiver, vil dit primære fokus være at udføre bygherrerådgivning, projektering og opfølgning indenfor brandområdet. Desuden vil dit fokus være aktivt at udvikle og styrke TML´s faglige og kommercielle profil indenfor brandrådgivning.

Du strukturere din egen hverdag, og du er velbevandret i de gængse tekniske forskrifter og har erfaring med rådgivning omkring diverse typer af brandsikringsanlæg. Du er stærk i teknisk formidling og har erfaring med tekniske brandbelastningsberegninger samt et generelt kendskab til tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Har du yderligere kendskab til BR18 vil det være en fordel men ikke et krav.

Ydermere er du typen der når dine mål – og du skaber kvalitet og værdi i dit arbejde. Du er god socialt, både i kontakten med kunder og kolleger. Du vil få rådgiveropgaver i hele landet og de vil løses som en god blanding af tid ude i marken og hjemme på kontoret. Vi er fleksible i forhold til hvor du er  bosiddende, så længe du trives med alsidighed og arbejde fra hjemmekontor.

Du ansættes som rådgiver, og afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring tilbydes du relevant faglig sparring, oplæring og opkvalificering. Det er vigtigt for os, at du er videbegærlig og at du sammen med dine kolleger konstant følger med i nye regler og retningslinjer indenfor dine og TML’s speciale områder.

Din baggrund

Du har erfaring med rådgivning og arbejdet indenfor f.eks. beredskab og brandsikkerhed. Dine erfaringer kan være brede og din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende. Måske du er uddannet indenfor bygningsteknik, brand og beredskab eller også har du arbejdet med installation af brandsikringsanlæg eller lignende. Det er naturligvis en fordel hvis du har arbejdet i en lignende stilling tidligere, men det væsentligste er dog, at du er engageret og motiveret af at arbejde med brandrådgivning og lyst til at udvikle dette speciale område hos TML Safety engineering.

 Om dig

  • Du er rummelig og kan lide den sociale kontakt til mennesker
  • Du er tillidsvækkende og empatisk overfor kunder og samarbejdspartnere
  • Du er struktureret og du arbejder med stor professionalisme i din dokumentation
  • Du har erfaring med brandrådgivning eller brandområdet
  • Du er klar på efteruddannelse og opkvalificering af kompetencer og certificeringer

Yderligere så besidder du som person en positiv nysgerrighed og kender vigtigheden af en pragmatisk og professionel tilgang til opgaver og kunder. Du er udadvendt og arbejder selvstændigt. Dertil har du et godt humør, som smitter i samværet med både kolleger og kunder.

TML Safety Engineering tilbyder

En stilling i et super dynamisk og uformelt miljø, der byder på mange spændende og udviklende opgaver. Vi lægger vægt på et stærkt sammenhold, i en selvstændig hverdag med stor frihed under ansvar.

Et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads med store specialiserings- og udviklingsmuligheder hvor du rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder. Et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø med gode kolleger og en familiær stemning.

Desuden tilbydes du:

  • Grundig introduktion til jobbet og til de forestående opgaver
  • Et job med store udviklings- og opkvalificeringsmuligheder
  • Et højt fagligt samarbejde og sparring med dedikerede kolleger
  • Løn der forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

Ansøgningsfrist:                        30.03.2021

Tiltrædelse:                                 Hurtigst muligt, dog senest 01.05.2021.

Nysgerrig efter at høre mere?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på mail: hah@reqt.dk eller på mobil: 26184844

Søg stillingen ved at sende din ansøgning, CV og relevante papirer til hah@reqt.dk og noter ”Brandrådgiver” i emnefeltet.